Dette gælder jo også på kortsiderne og i
alle øvelser på bøjet spor. Hestene i gangartsklasserne
havde ofte også meget svært ved at
stille og bøje sig korrekt på kortsiderne. Det er
sandelig skæmmende at se en hest udadstillet
næsten vælte igennem svinget.
På Barthahus skulle vi også præsenteres
for øvelsen, som hedder: ”Skridt for lange
tøjler”. Her skal hesten søge blidt frem og ned
med respekt for rytterens hånd, som langsomt
giver løs på tøjlen, til den er helt lang. Hesten
må gerne strække sig helt ned, men må
naturligvis ikke tage tøjlen ud af rytterens hånd.
Idet tøjlen slækkes, skal hesten øge skridtlængden.
Skridttakten skal bevares, og hesten skal
gå med lange, jordvindende skridt. Findes der
spænding i visse muskelpartier, giver det sig
straks tilkende ved en uren eller spændt gang.
Vi så ligeledes, at mange heste bare blev oppe
i den anspændte holdning og dermed afslørede,
(hvis det ikke var blevet afsløret før), at de
ikke var til biddet! Øvelsen er ret svær at udføre
korrekt og kan heller ikke udføres, før hesten
er begyndt at søge korrekt til biddet!
|
|
Derfor er det måske lidt malplaceret at sætte den ind i et
let program, som L.3 skulle være? Der er ikke
galop i dette program, hvilket er med til at gøre
det lettere end de andre i RID.
For os islænderryttere gælder det jo (og
også for dem der rider store heste) at man
rider diverse øvelser, for at hesten skal komme
bedre ud af øvelsen. Hermed mener man, at
gangarten skal bedres og ikke forværres. Efter
en øvelse skal gangarten blive mere taktren og
hermed mere løsgjort og i bedre balance!
Vi så også parader i programmerne. I en
parade gælder, at hesten skal gå lydigt ind i
paraden. Hesten må ikke gå imod tøjlen. Hesten
må ikke stive sig i mund og hals og gå opad imod
hånden. Hesten skal derimod give let efter og
søge tillidsfuldt ned og frem til hånden. Hesten
skal hverken gå ”over” eller ”under” biddet.
Dernæst bør paraden bibeholdes de berømte
”3 kasser cola”! Giv dig god tid. Roen skal holdes
i paraden. En ofte set fejl er, at hesten er urolig
og slår ud med bagparten til en af siderne.
Samme bemærkninger kan man komme med til
alle de overgange, som også skulle bedømmes
i programmet L.3. Overgange fra tölt/trav ned
til skridt eller op igen! |