Lydighed
Måske kunne det være interessant for andre at vide, hvorledes en dommer ser på Lydighed? For en måneds tid siden var der lydighed på programmet på Barthahus. Dette var et forsøg på at få Lydigheden indført igen ved vores stævner. Mærkelig nok er lydighed forsvundet stille og roligt ud af vores stævner, selv om det er mit indtryk, at rytterne bruger lydighed mere og mere i det daglige grundarbejde.

Men det er min fornemmelse, at vi er en del her i Nordsjælland, som gerne vil dyrke Lydighed også på konkurrenceplan. Alle som har prøvet at digte et Freestyle program ved, hvor sjovt og engagerende det er. Efter min mening kan det også være en ganske særlig oplevelse at se et smukt redet program sammen med musik, som passer til.

Men med stævnet på Barthahus og de præstationer vi så der i erindring, vil jeg her fortælle lidt om, hvad jeg som dommer gerne ser.

For at starte ved indridningen: Allerede her betyder det en hel del, hvorledes både hest og rytter fremtræder. Når du kommer ind på banen, er det en god ide at ride banen rundt en enkelt gang, før du starter dit program. Det er tilladt. Du må gerne se ud, som om du giver dig god tid, men overdriv ikke.

De fleste af de faste programmer starter med, at man rider op af midterlinien og hilser i X (midten af banen.). Det er faktisk en ret svær øvelse at udføre korrekt. De fleste skyder skulderen ud, idet de drejer op af midterlinien, og de slingrer, fordi hesten ikke har noget at støtte sig til. Dette er to almindelige fejl. I paraden slår de fleste heste fra og går op med hovedet. Er urolige. Eller de sætter et bagben ud til siden eller en skulder. De fleste ryttere er nervøse, har for travlt, så de tæller ikke til de berømte ”tre kasser cola”. Giv dig god tid!

Allerede her kan den erfarne dommer pejle sig ind på niveauet.

Ved fremadridningen vil man gerne se en sikker og energisk fremadbevægelse, hvor hesten ikke er i tvivl, om han skal dreje til højre eller venstre oppe ved C, hvor dommerne sidder.

Ned af langsiden kigger jeg på, om hesten går lige på hovslaget, han må ikke være stillet udad. Jeg kigger på om gangarten er rytmisk og ren, om hesten søger pænt ned og fremad til rytterens hånd og tillidsfuldt tygger på biddet.

Næste øvelse vil typisk være en cirkelvolte. Med mindre andet er beskrevet, er den 20 m i diameter. For at en cirkelvolte skal blive rund, skal man ikke ride den på hovslaget, for så bliver den firkantet. Man skal tangere hovslaget 3 gange (og en gang ved X) og så ride rundt inden for dette. Hesten skal fra sin mule og hele vejen igennem kroppen være bøjet og gå på det buede spor. Kigger hesten ud ad, er det en stor fejl. Det er ikke så ofte, at man ser en korrekt redet cirkelvolte.

Jo mindre volten er, jo mere bøjet skal hesten være. Hesten skal beholde rytmen i gangarten i bøjningen. Dommeren vil notere sig, om hesten bøjer lige pænt til højre og venstre. Er hesten mere stiv til den ene side, trækkes der ned for hestens smidighed og spændstighed.


Lone Jensen vandt guld i Kür ved EM 1985 på Grani fra Nymindegab.
Foto: GJ.