|
Vilkår
Hesten står her på ejers eget ansvar. Ejer betaler selv eventuelle dyrlægeregninger og sko i perioden. Ejer kan bruge egen smed eller træners smed. Når hesten ankommer skal der enten lige være givet ormekur- eller der skal foreligge en ny gødningeprøve analyseret af dyrlæge. Det anbefales, at hesten har fået raspet tænder inden for de sidste tre måneder. Gyldig vaccinationsbevis skal vises ved ankomst.
Hesten står på egen jordfold, evt. græsfold og boks. Tæt ved andre heste. Ønskes andet, aftales det individuelt. Hesten fodres med bedste kvalitetsfoder individuelt på træners regning. Ønskes andet foder aftales det individuelt.
Hesten trænes ud fra hestens forudsætninger og præmisser. Det forventes, at ejer selv tager løbende kontakt med træner for at få information om træningsforløbet. Eller man kan evt. få en email hver uge med beretning om træningens udvikling. Ejer kan evt. besøge sin hest en gang om måneden og se træningen eller andet efter aftale.
Hesten trænes ca. 20 gange på en måned. En måneds træning koster 4500 kr. ekskl. moms.
Har du dækkener eller andet som du gerne vil have hesten skal benytte under træningsopholdet bedes det medbringes.
Ved indgåelse af aftalen indbetales et àconto beløb på 2000,- dkr. På min konto: Reg. Nr. 3543 nr. 155 011 0937
Herefter indbetales der hver måned bagud til den første. Hele beløbet bedes være indbetalt inden afhentning af hesten.
Disse aftaler er lavet for at sikre begge parter bedst muligt; for vi begge kan opleve et behageligt samarbejde.
Du har også mulighed for at læse aftalevilkårne på nedenstående link
Aftalevilkår
NB! For at du kan læse vedtægterne kræves Adobe Acrobat Reader, den kan du hente ved at klikke på nedenstående link.
Adobe Acrobat Reader
|
|
|