|
|
Dommernes forårsseminar 2010
Hvert år er der et seminar for hele dommergruppen i Danmark. Her tages emner op inden for bedømmelser på ovalbaner og pasbaner. I år var emnet pas i femgang og stilpas.
Jeg husker, som var det i går. Aprilsnaren fra 1988. Karen B. Rasmussen kom ind på banen, Birkely i Fredensborg, i rigtig islandsk ridestil. Efter forventningen, annonceret, skulle hun vise pas. Endskønt Karen på det tidspunkt lå førende i tölt og 4-gang. Men man havde hørt rygter om, at Karen havde fået en ny topfemgænger fra Island. Forventningen og spændingen var stor- dér var der mange som faldt i fælden og troede, at det vitterligen var pas de så. Fordi, det er svært og har altid været svært, at bedømme pas. Tölt og pas er to nært beslægtede gangarter. Begge latterale; pas med svæv og tölt uden svæv. Dertil kommer bla., at formen i pas gerne skal være mere fremstrakt. (Man må huske at det forholder sig således, at for at passen skal være hurtig, må den nødvendigvis blive 4-taktet. Ellers ville hesten falde på forparten og korte sig op i galop)!
I de senere år er der gentagne gange kommet guidelines for dømning af pas på ovalbanen. Dette er gjort for at gøre det nemmere for rytterne og for dommerne; for at få mere ensrettede bedømmelser, og for at give rytterne mulighed for at sætte sig ind i, hvorledes de skal praktisere deres ridning. Det kræver, at man grundigt sætter sig ind i alle regler. Ned af bare en langside i pas på ovalbanen er der reelt set ”17” punkter, som man skal se og have med i sin samlede bedømmelse. Det kræver stor rutine, at gøre det sikkert og hurtigt på den korte tid, der gives for hvert rit.
Så, det var rigtig godt, at man i år havde tænkt sig at lave et seminar med koncentreret pas. Tænk over, hvor svært det er, ofte nok, at få lejlighed til at komme til at øve sig inden for denne disciplin. For at være blandt de 15 bedste equipager på den danske rangliste, skal man kun have 6,0. Hvilket i 4.1 svarer til en plads på omkring det halve hundrede (nr. 46). Det siger noget om, hvor svært det er at ride et korrekt 5-gangs program og at ikke mange mestrer det.
Man må sige, at valget af lokation og eksperter ikke kunne have været bedre. Magnùs Skùlason lagde sted til på sin gård i Sverige godt og vel en times kørsel fra Kbh. Og han selv deltog via fremvisning af nogen af de bedste heste vi kender i pas, stilpas og 5-gang. Anna Skùlason red også samt div. hjælpere. For at give seminaret det overordnede faglige indhold stod Lena Lennartsson for en meget grundig gennemgang af alle gangarter med hovedvægten på passen. Lena er jo en gammel Gædinga inden for islandshesteverdenen. Hendes erfaring med at formidle sin viden er stor. Hun er utroligt dygtig og skarpt seende. Lena tog også Magnùs i dialog, for at høre hans syn på de forskellige fremvisninger, særligt i Stilpas. Når man er så højt på ranglisten som Magnùs er, er det de små detaljer som tæller, og som gør en god præstation sublim.
Det var jo meget tidligt på året og der lå stadig sne ude ved ovalbanen. Men meget fornemt var det, at sneen var blevet ryddet af sporet og lå i driver langs med kortsiderne. Disse var i forvejen svære at se, for med 35-40 mennesker (den danske samlede dommergruppe består af 45 i alt. Ikke medtaget de nye føl, som startede deres uddannelse efter seminaret i foråret)- på midten af en 200 m ovalbane, vil udsynet blive noget begrænset.
Her kom da også ”klassikeren”; den rene tölter, som var blevet sat til at gå et 5-gangs program. Men denne gang var equipagen ikke iscenesat på nogen måde, så forventningen til den var ikke lige så stor, som den gang i 88, som jeg fortalte om i indledningen. Så vi lod os ikke nare! Mange af hestene ville dog ikke strække sig frem i pas pga. den korte bane. Men dette er jo vilkårene mange steder. Ofte ser man slet ikke rigtig pas. Vi kan glæde os til år 2012/13, hvor man ikke længere må vise pas på en ovalbane, men kun på en lige bane eller en P-bane. Dette er langt mere fair for hestene, da mange heste kommer til skade i slutningen eller i begyndelsen af passen på ovalbanen.
Selv om man altid har kendt til problemet med at skelne tölt og pas fra hinanden, så vil jeg dog påstå, at det ikke er blevet mindre de senere år, fordi så mange med meget töltagtig pas er med i 5-gangsklassen. Der er avlet mange af den type de senere år. Der er langt imellem den ”gammeldags” type 5-gængere med en rigtig klar pas, hvor der er meget højt, langt og tydeligt svæv og formen er fremstrakt og middelrejst! Mange 5-gængere går i dag en virkelig høj form i passen og er meget 4-taktede. Det gør det ikke nemt. Men, når man endelig ser en god pas, er det ikke svært, for så er det bare så tydeligt at se svævet, at selv det utrænede øje kan se det. Det skal virkelig honoreres!
Men ud over at skulle skelne mellem god og dårlig pas, så er der som sagt ”17” andre ting at tage stilling til: Kommer hesten fra galop? Er lægningen usynlig eller skal vi give fradrag for grove hjælpere? Bliver hesten lagt, når den er ligeudrettet og/eller på det rigtige sted lige der, hvor banen er ligeudrettet? Eller skal vi trække ned, fordi hesten lægges utilsigtet tidligt og derfor er i fare for at komme til skade? Speeder hesten op i passen? Er den 4-taktet i begyndelsen for derefter at blive med fint svæv? Kommer svævet for sent/eller kommer det slet ikke? Har hesten korte skridt eller lange skridt? Er den hurtig, nok? Ligger hesten i det hele taget en hel langside? Eller er det kun en halv? Hvad sker der, når hesten tages ned fra passen? Går den imod? Eller går den i krydsgalop? Og hvorfor går den i kryds? Hvor meget? Er den blevet presset for meget? Der er rigtig mange ting man skal tage stilling til. Dertil kommer der specielle udregningsregler for sammenlægningen/gennemsnittet af karakteren i finalen. Jeg kan kun opfordre alle til at sætte sig ind i disse regler i RID eller i FIPO.
Mange tror desværre, at det hører med til at ride pas at hakke hesten i munden med tøjlen. De tror fejlagtigt at tøjlen er blevet speederen til passen. Men det er helt misforstået. Hesten skal fortsat have tillid til biddet for at kunne gå en smuk pas!
I stilpassen diskuterede vi lægningen til pas for sig og ligeledes nedtagningen fra pas til overgangen til skridt (hvis over 7,0) igen. Dette er regler som blot skal terpes igen og igen. Men man skal også træne sit øje i at se, hvor hurtig passen er. For ingen af disse karakterer er uafhængig af farten i passen før eller siden. En hest med små symaskineskridt kan synes hurtigere end en med lange skridt!
Efter fremvisningerne diskuterede vi videre inde i ”klasseværelset” og så den optagne video. Til sidst sluttede vi af med lidt ”løst og fast”.
I år i særdeleshed et utroligt veltilrettelagt seminar. Det nuværende dommerudvalg er rigtig dygtige til at tilrettelægge tingene. Og i år skal de have en ekstra stjerne for at have lagt seminaret tæt på for dem som kommer fra Sjælland.
1000 tak til dommerudvalget!
Kh
Karin Hassing.
Tilbage til artikler
|
|
|
