Næsebånd

Det mest almindelige næsebånd er det hannoveranske næsebånd. Her spænder man næseremmen neden for biddet (ikke under bidringene). Det vigtige at holde øje med her er:
  1. At næseremmen ikke ligger for lavt på det bløde stykke af hestens næsebor. Prøv forsigtig at presse ind med fingrene på hver side af det hårde ben øverst på næseryggen og lidt ud til siden. Hvor der er blødt må remmen ikke ligge. Så man skal relativt højt op. Lægger man remmen længere ned vil man komme til at lukke for hestens frie vejrtrækning. Hesten SKAL kunne spile næseborerne ud. Helt ud.
  2. At man ikke spænder denne rem for hårdt. Man skal kunne få mindst 2 fingre ind mellem remmen og næseryggen.
Mange spørger: ”Ja, men så åbner min hest bare munden.” Det er muligt, men det er jo den eneste mulighed din hest har for at fortælle dig at han/hun føler ubehag. En hest kan jo som bekendt ikke græde, eller pibe som en hund. Det er hestens måde at fortælle på, at der er noget den er utilfreds med. Du løser ikke problemet med at spænde remmen mere. Tvært imod. Du gør hesten endnu mere hård i munden og du tilfører hesten endnu mere smerte, fordi hesten har brug for fri bevægelighed i sine kæber. Man må aldrig spænde remmen mere end at hesten kan tygge en godbid. Tænderne i overkæben/henholdsvis underkæben skal kunne glide frit i forhold til hinanden. Prøv med dit eget hoved at lægge nakken tilbage. Først, alt imens du bider tænderne sammen: så vil du kunne mærke at det trækker i underkæben. Dernæst, lad hagen droppe ned til brystet. Prøv tilsidst at slappe af i underkæben og mærk forskellen. Du kan nok mærke at det mest naturlige og hensigtsmæssige er, at du skal slappe af i underkæben og at denne skal have tilstrækkeligt plads til at kunne bevæge sig i forhold til resten af kraniet? Måske ikke? Men sådan er det!



I hvert fald er det således, at for at hesten skal kunne gå tillidsfuldt til biddet og svinge godt igennem ryggen og resten af kroppen, skal hesten kunne slappe af i underkæben. Musklerne her er forbundet til resten af hestens krop lige fra halsen ned til bagpartens muskler på forunderlig vis..

Dette er altså en meget vigtig årsag til, at alle former for tvang undgås også tvang fra en næserem. Man opnår ikke noget med tvang. For at opnå at komme på vej til målet skal du arbejde med hestens løsgjorthed. Man kan intet opnå med muskler som stritter imod. Problemerne må løses med korrekt ridning.

Desværre ser man også ”Topryttere: Rytterne i toppen på ovalbanen” ride med stramme næsebånd. Disse er jo ofte rollemodeller for mange ryttere også for skovtursryttere. Ser jeg en toprytter med et for stramt næsebånd. Stiller jeg mig selv hver gang det spørgsmål: ”Hvor er han/hun sprunget over hvor gærdet er lavest”? Hver gang bliver jeg skuffet over vedkommendes manglende medfølelse med hesten og/eller uvidenhed?

Andre næseremme
Vi har også bøjlenæsebåndet. Dette er efter min mening også endnu et kontrolelement. Heller ikke dette bør spændes hårdt, men det er faktisk endnu sværere at spænde dette løst. Der er ganske enkelt ikke særlig stort spillerum for spændevidden.



Det engelske næsebånd. Dette spændes lige under kæbebenet og bruges ofte sammen med en islandsk kandar. Heller ikke dette må spændes for hårdt. Med kun den øverste kæberem på har det den fordel at det ikke lukker for luften ved hestens næsebor. Men er man uheldig kan det klemme ind på hestens kindtænder. Det kan ikke siges for ofte. Få din hests tænder tjekket 1-2 gange årligt/regelmæssigt af en dyrlæge som har specialiseret sig på dette vigtige område. Selv små hjørner og spidser kan være et problem for hesten i forbindelse med ridningen.





Tilbage til artikler
All Rights Reserved Karin Hassing 2006-2008©