Letridning

I slutningen af 90`erne spurgte Marit Jonsson mig om jeg ville svare på rytterspørgsmål til en artikelserie i Tölt. Det blev til en længere række af skriverier om riding af den islandske hest. I 2000 blev artiklerne samlet til en bog på 160 sider.

Nu har Marit spurgt mig igen. Denne gang skal jeg i et lidt mindre omfang skrive til Lokalklubbladet ”Ishesten”. Dette har givet mig en kærkommen lejlighed til at tænke over, hvad der egentlig er sket inden for vores fælles interesse område de sidste 10 år. Der er sket både ”ingen ting” og alting. For 10 år siden, der kunne man stadig finde på at stille spørgsmålstegn ved om man kunne bruge klassiske dressurøvelser til at ride den islandske hest. Det mente jeg jo at man kunne og det var da også hovedbudskabet i artiklerne og den deraf følgende bog. Men i dag kommer budskabet også ”fra oven”. Selvfølgelig skal den islandske hest trænes efter klassiske principper. En hest er en hest. En islandsk hest er også en hest. Det ved vi jo!

Dette blev tydeligt demonstreret da vi alle var indbudt af DI til en klinik af Eyjòlfur Isòlfssson, som viste os træningsmodellen fra Holar Universitetet. Her foregår rideuddannelserne og den øvrige heste forskning på Island. Eyjòlfur viste os flere eksempler på heste som de bliver uddannet fra A- og op mod Z. Løslongering, arbejde fra jorden, longering, den første ridning, tölttræning, lægning i pas og travtræning, løsgøring mm. Sidst, men ikke mindst viste den nye Mester fra Holar Pòrarinn Eymundsson os sin hest Kraftur frà Bringu, først fra jorden i versader og traversader i skridt, tölt og trav. Dernæst i sadlen de samme øvelser. Det var en fantastisk flot opvisning. Det ved alle som ved hvor svært det er at ride en 5 gænger i trav i de forskellige øvelser. Som Pòrarinn sagde; ”Det er ingen sag at ride øvelserne i tölt”! ”Jeg fandt ud af at jeg faktisk ikke red øvelserne 100% korrekt i tölt. Derfor ville jeg lære at ride dem i trav også. Først da jeg kunne ride dem i trav vidste jeg, at jeg kunne øvelserne som den oprindelige hensigt med dem er”! Tænk en perfektionisme. Ham kan vi lære noget af!

Ud over dette bed jeg særligt mærke i, at det kom med ekstra eftertryk fra Eyolfur, da han sagde at han var ked af, at han først nu de senere år var blevet klar over, hvor vigtigt det var at kunne beherske ”Letridning” korrekt også på islandske heste. Hvis du læser i Eyjòlfur Isòlfsson`s bog ”I sadlen” –”Træning af hest og rytter” (Udgivet i 1980). Så skriver han bla. Om trav: ”Det lodrette sæde”: ”Det er ofte bedre at sidde ned i sadlen, når man skal træne heste, der skal drives i trav. Rytteren driver i så tilfælde med sit sæde.” (s. 81) Dette har altså fulgt en udvikling i tiden. Der er kommet stor fokus på gangarten trav, også når man rider islandsk hest. Dette fordi denne gangart giver hesten stor styrke og smidighed. Derfor skal traven rides rigtigt, altså med afskub, bæring, god takt, i god balance, med elastisitet frem og nedaf-søgning, til biddet, samt med fleksibilitet i nakken.

I dag bruger man letridning meget, fordi det er en god måde at lære hesten af få ryggen op på. At træne hesten lige i diagonalerne. Rytteren undgår at sidde og bumpe hesten i ryggen. (Det er jo nok de færreste som kan sige sig fri for det). Man skal have et meget godt sæde, en meget god balance og en meget rolig hånd for at kunne ride hesten godt i nedsidning. Som fingerregel kan man sige: Hvis hesten er ubehagelig at sidde på i trav i nedsidning, så bør man ride letridning: Hvis frem og nedad søgningen er ujævn og hermed formen. Først når hesten er blevet stærk og kan bære rytteren godt med hvælvet ryg, kan/bør man forsøge at sætte sig ned. Traven har fået en meget central rolle, når vi bygger hesten op, fordi hesten lettere kan bøje sig pga. den diagonale benflytning. Bla. derfor virker traven meget muskel-opbyggende og smidiggørende på hesten. Man driver med schenklerne efter behov hver gang man sætter sig ned i traven.

Ud over at benytte letridning på unghesten, så benytter man letridning som opvarmning, i skoven og i ujævnt terræn. Eller til at vise hesten en tydelig forskel mellem tölt og trav. Det er altså også ok at ride letridning på ovalbanen. Man skal bare være klar over at det skal se harmonisk ud og rides på den rigtige diagonal. Det er måske ikke så let endda? Forklaring neden for.

Diagonalerne
Letridning er nu slet ikke så let, hvis man ikke er ”født” med den. Det er næsten lettere at lære på store heste, da de er lidt langsommere i bevægelsen og også oftere er lige rytmiske i begge diagonaler. Mange islandske heste har ikke en hel ren trav. Diagonalerne er ikke lige stærke. Det kan føles ved at hesten hele tiden ”får én over” på den modsatte diagonal end den man ville ride. Oftest er det højre bagben som har svært ved at bære. (Ca. 75%)! For at træne hestens muskler ensartet er det nødvendigt at skifte diagonal med jævne mellemrum. Altså ride lige meget på både højre og venstre diagonal. Trav er en to taktet diagonal bevægelse med svæv imellem hver benpars skift.



Altså den ene sides forben og den anden sides bagben arbejder sammen. To ben sætter af samtidig og kommer samtidig ned. Hesten kaster sig frem og svæver imellem afsættene. Letridning udføres ved, at rytteren løfter sig i sadlen, når det ene diagonale benpar sætter af og griber fremefter og sætter sig ned igen, når benparret rammer jorden igen.



Man kan gøre det således, at man rejser sig, når det ene eller det andet forben strækker frem. Det er let at se på udvendige skulder når den strækker sig frem. Her skal man så rejse sig (når benet går frem) og sætte sig når det går tilbage (er i jorden). Dvs hvis du rider på højre volte så skal du gøre dette i takt med udvendige (venstre) skulder/forben. Man rider på udvendige diagonal. En sjov måde at træne det på en firkantbane er ved at ride to cirkelvolter (20m i diameter) som et 8 tal.

Der skiftes i x som er midten af banen. Start med at ride cirkelvolte til højre. Se til at hesten er rigtig stillet og bøjet på cirkelvolten. Hvis hesten ikke er rigtig bøjet vil det føles helt forkert at ride på den rigtige diagonal, altså på udvendige som det er beskrevet ovenfor. Rid en gang eller to på højre og skift igennem x sæt dig ned et benpars skift og skift over til udvendige diagonal samtidig med at du stiller og bøjer hesten over på venstre volte. Så skal du rejse dig op når højre skulder går frem og sættedig ned når benet er i jorden og skulderen går tilbage!

God fornøjelse med træningen.

KH
Karin Hassing



Tilbage til artikler
All Rights Reserved Karin Hassing 2006-2008©