|
|
De nye guidelines
Stævnesæsonen der gik - med de nye guidelines
Jeg blev spurgt om jeg ville give en lille beretning om, hvorledes det var gået med at implementere de Nye Guidelenes i vores bedømmelser. Egentlig synes jeg jo, at det er lidt for tidligt at udtale sig, men på den anden side kan man jo godt løfte sløret for nogen af de tanker jeg som dommer og rytter har gjort mig i denne sæson. Vi venter stadig på at FEIF skal lave et tillæg til FIPO´en, som omhandler beskrivelser af gangarterne. Så længe landene ikke er enige om, hvorledes fx trav skal rides og se ud er det ikke forventeligt at bedømmelsen af gangarter kan blive ensartet. Bare for at komme med et eksempel.
Jeg har dømt en hel del i år både Ishesteligaen, lokalklubstævner, 3 Mesterskaber bla. Nordiske samt Pinsestævnet på Nørregård. Det er stadig meget forskelligt, hvorledes de enkelte lande griber det an. Jeg tolker det for et udtryk for, at de enkelte lande har deres egen ridestil og derfor honorerer vi forskelligt. Dette er en længere snak, som jeg måske kan komme ind på en anden gang?
Man kan godt sige, at vi lige nu er midt i en opbrydningstid med nye udfordringer. Vi har længe gået og ventet på ”De Nye Guidelines” og nu er de her endelig. Nu skal dommerne til at lære et forholdsvis nyt system at dømme efter. Hestens gangarter er de sammen, naturligvis, og karakterskalaen er også den samme. Måske er der ikke de større forskelle? Men nu er hovedvægten i langt højere grad lagt på ”Den gode ridning”; harmoni mellem hest og rytter, hestevelfærd og fairness. I de gamle Guidelines kiggede dommerne på: Takt, tempo, bevægelse og form i nævnte rækkefølge. Nu skal vi kigge på: Ridningen, takten, løsgjortheden, formen/bevægelserne og udførsel/tempo. Overordnet set 5 indgangsvinkler, som danner en helhed ud fra ridningen som første prioritet og indgangsvinklen til bedømmelse af helheden. Det er laveste fællesnævner som bestemmer, hvor vi ender på karakterskalaen. Før i tiden kunne det godt lade sig gøre at få 6,5 i nogen af gangarterne, hvis blot løftet var højt, endskønt takten ikke var som den skulle være. Men sådanne ”uretfærdigheder” skulle der nu være dæmmet op for. Nu skulle man gerne kunne opnå et 7,0 selvom hesten ikke har mere end middelbevægelser, hvis takten og ridningen er god. Det skulle danne basis for langt større retfærdighed i bedømmelserne, samt langt større retfærdighed over for hesten - da det man gerne vil fremme er den korrekte ridning, som hele tiden danner sin basis i hensynet til hesten, samt det, at man rider for at have en holdbar hest og ikke på bekostning af hestens sundhed.
De nye Guidelines er enklere, men det er gjort tydeligere, hvad dommerne vil se og ikke se.
Med de nye Guidelines ( DNG) skulle det være muligt at opnå karakteren 7,0 hvis der vises en hest med middel bevægelser og rummelighed, hvis der rides pænt og hesten er under hjælperne; ingen fejl i løsgjorthed, takt og hastighed. Dette synes jeg ikke vi er gode nok til at honorere endnu.
Når man bedømmer en equipage skal man kigge på præstationen, som om man havde taget et kæmpe forstørrelsesglas op foran øjnene som hedder: Ridning/kontakten og samspillet mellem hest og rytter.
Alle nedenstående elementer fortæller den i agtsomme betragter, hvorledes rytteren mestrer præsentationen af sin hest i de enkelte opgavedele:
Takt og balance: Takt og rytme. Regelmæssighed i gangarten. Takt og balanceproblem, max 5,0
Løsgjortheden: Om hesten er løsgjort, hestens takt og balance. Ikke tilstrækkeligt løsgjort, max. 6,0
Overlinie og bevægelser: Hestens form, om hesten bærer korrekt over ryggen, engagement bagfra, energi, bevægelser og rummelighed. Udtryk og udstråling. Mindre fejl i formen, max. 7,0. Middel bevægelser, max. 7,0
Udførslen: Om der rides i den hastighed som der foreskrives på de steder som det kræves. Hvis der ikke rides den hastighed eller uden for det sted der skal rides fx øgninger, max. 6,0
En equipage kan ikke komme over 6,0, hvis hesten ikke er tilstrækkeligt løsgjort lige meget hvor store bevægelser den har og lige meget, hvor talent fuld hesten ser ud. En hel del ryttere har formet deres heste med stangbiddet og har ikke inden arbejdet med hestens løsgjorthed. Så er det at vi får frem den vældig korte nakke og en masse spændinger som ikke harmonerer med DNG. En del ridder også på den måde, at de holder fast i stangen og driver med, måske endda sparkende schenkler ind bagfra. En ikke fair måde at ride på over for hesten. En sådan ridning kan komme ned i karakterfeltet højst 2,0, idet der er tale om meget dårlig rideteknik. Den dygtige rytter formår at ride hesten med halve parader og rider hesten fremad med følelse i korrekt timing og samspil med hjælperne, således at det ikke ses. Så kan vi se Harmoni! Og vi er oppe i den anden ende af skalaen.
Et eksempel.
Mange rider fortsat meget hurtigt i trav for at få så store bevægelser frem som muligt. Før i tiden havde vi jo vældig stor fokus på høje bevægelser; så denne vane hænger ved. Men jeg vil nu fremhæve, at det tempo som FIPO´en fordrer, at der rides i trav hedder Langsom til Middel. Når man rider så stærkt, som mange gør skal de være sikre på, at hesten klarer tempoet; kan hesten holde balancen hele vejen rundt, er den tilstrækkelig løsgjort? Oftest går det galt og der rides over det tempo som hesten kan klare at holde balancen i. Det kan man jo ikke kalde god ridning, vel. Derfor max. 6,0. Vi skal lære at honorere en god trav som rides i det korrekte tempo.
En del er meget kritiske over for DNG, fordi det kan opleves som om man leder efter fejl ud fra et negativt grundsyn. Og som sagt kommer man med en hest, som viser den mindste anspændthed så kan der ikke gives høje point; så det lykkedes jo slet ikke at komme op de eftertragtede 6,3
Hvad er det så DNG honorer? Hvad er hensigten? En velreden hest! Og en velreden hest med middel bevægelser kan og bør nemt få 7,0, for det er det signal DNG giver os. Tidligere er det ikke den type af equipager vi har set aller flest af. Vi må kigge positivt på DNG og håbe på, at de kan guide os alle sammen til at ride pænere/dygtigere og koncentrere os om, at ride på hestens præmisser. Hvad er da også mest fair at honorere? Store bevægelser eller korrekt ridning? Vi vil jo gerne præmiere korrekt ridning. (Kan man kombinere korrekt ridning med store bevægelser er det jo heller ikke ”så ringe endda” ;-) )
Så jeg kan kun opfordre til at klubberne arrangerer dage med: ”Hvad kigger dommerne på samtidig med at der rides programmer”. Her kan dommerne vejlede i, hvorledes programmerne rides bedre. Jeg kan derfor kun opfordre til undervisning og atter undervisning for at vi alle kan nå målet.
Tilbage til artikler
|
|
|
