|
|
Gerhard Heuschmann - Islandshesteverdenen går ind i en ny epoke
MIN oplevelse omkring Feif-seminaret 2010.
Det handler bla. om de gamle Guidelines. De var gode en gang, men nu trænger de til en fornyelse.
Vi var 100 deltagere fra alle lande i Feif; trænere, instruktører og dommere samlet til seminaret i Wurz ved Lipperthof i Tyskland. Ifølge mange var det det bedste seminar nogen sinde. Ifølge Gerhard Heuschmann var det første gang, at man har haft samlet disse tre forskellige faggrupper for at drage nytte af hinandens erfaringer.
Gerhard Heuschmann (GH) er en meget kendt dyrlæge som bla. sidste år gav en hel dags foredrag på Landbohøjskolen arrangeret af Hestens Værn. GH fortalte her om Roll-kur (også kaldet ”hyperfexion”) dens skadelige virkning og ikke mindst om, hvorledes en hest skal trænes og rides korrekt! Han viste billeder af heste med kæmpe forbensbevægelser, men med ”bagbenene i stalden”! Disse heste var alle på Top 10 i eliten i Dressur heste verdenen med høje bedømmelser for piaf og passage, som burde være gangarter med høj samlingsgrad. Da jeg var inde og høre foredraget sammen med 500 andre (så mange tror jeg faktisk der var), tænkte jeg: ”Hm! Det er jo da vist ikke kun i Dressur verdenen det sker. Det sker vist også i vores ”Lille verden”, at heste med sænket ryg og ”bagbenene i stalden” får ret høje point? Det må vi kunne lære noget af at fokusere på den rette bæring over ryggen. Vinklerne skal være ens i forben og bagben, ellers er der uharmoni og ikke tilstrækkelig bæring! GH kaldte dem leg-movers eller back-movers. Det er ”Fy” at være en leg-mover!
Man er i gang med at revidere de internationale Guidelines. Midt i denne proces har man i Feif-dommernes gruppe set at GH ville passe perfekt ind i sammenhængen for at informere og reformere. Dette møde ser ud til at være kommet på lige nøjagtig det rette tidspunkt. For alle virkede begejstrede og var enige om; at nu har vi ”set lyset”!
Lyset! Vi kendte godt til det i forvejen. Men nu er vi enige om at vi er enige: Dommerne, trænerne og instruktørerne. Det er jo fantastisk! Nu skal de gamle guidelines blot skiftes ud med de nye ord!
Som GH startede sit foredrag med: ”DET er sandheden. Det er sandt! Det som vi læser i de gamle bøger om ridning og træning af heste. Det er ikke et spørgsmål om mode. De er alle sammen nået frem til det samme, efter at have redet et helt liv! Når de blev gamle, satte de sig ned og skrev! Og det er det samme de er nået frem til. Det er sandheden”! GH gentog virkelig sig selv mange gange for at gøre klart for os vigtigheden i hans ord.
Heste skal søge frem og ned til biddet. Overlinien skal op. Der skal være harmoni mellem for og bagbens vinkler. For ”er bagbenene i stalden”? er de kedelige følger, at man ødelægger sin hest på sigt. I gamle dage, fx i militæret, vidste man, at det ikke kunne betale sig at ride en hest forkert og kortsigtet. Man vidste at en lang uddannelse af hesten lønnede sig. Det gav en holdbar hest, som kunne bruges i mange år. Den gang havde man ikke den samme ”brug-og-smid-væk-mentalitet”, som vi desværre ser mange steder i dag. Ridning var en kultur og ikke en sport.
Hesten skal rides løsgjort, før man kan få mere bæring. Det vidste man den gang for mange år siden. Det ved vi også i dag. Men vores sports konkurrencer og bedømmelserne skal også afspejle, at vi godt ved det! Sandheden. Den gang vidste man godt, at ville man sælge en hest til den uvidende køber, så viste man ”Show-trav” med høje benspjæt og ”bagbenene i stalden”! En hest som vises sådan kan blænde den uvidende køber. Det bliver brugt som et ”salgstrix” stadig den dag i dag. Man vidste, at en hest som bliver fremvist således ikke har mange ”omgange i sig”. Hesten vil få skader i ben og ryg!
Personlig håber jeg, at vi som forening er kommet over de indledende stadier, hvor det gælder om at sælge vores hesterace for enhver pris! Vi skal kunne være os selv bekendt for omverdenen og fremvise vores hest korrekt, også til konkurrencer!
Enhver form for tvang, for at få hesten til at gå i den korrekte form, vil være ”muskler mod muskler” og vil blot føre til ”falske bevægelser” og slitage! Ridning skal udføres med lethed og lette hjælpere!
Rytteren skal lege med længden af hesten hals og nakke. Du skal kunne få ”nose out”, som GH udtrykte det. Det er ikke muligt at træne en hest som går bag biddet. Krummer hesten sig sammen vil ryggen blive som en pukkel og hesten kommer på forparten (”Hyperfexion”) i værste fald!
Derfor vil anspændte heste ikke kunne blive honoreret med høje karakterer. Anspændthed går ind i hestens gangarter og ødelægger takten: Trav bliver 4-taktet (og ikke 2-taktet) og mister sit svæv. Tölten bliver spændt/bundet/for lateral eller endda pas-agtig eller bliver travagtig osv….Og som bekendt er første forudsætning for, at man kan ”genkende” (gætte) en gangart, nemlig- takten, som derfor har første prioritet, når den skal karaktergives! Det er op til dommerne at genkende den ”ikke anspændte hest”!
Hestens lange rygmuskler ligger på hver side af rygraden. Når de bevæger sig skal de hurtigt kunne trække sig sammen og slappe af igen. Kan de ikke slappe af hurtigt nok, vil gangarten blive for lateral og takten derefter!
Enhver form for tvang med div. værktøj så som bid og næsebånd eller hjælpetøjler får kommentaren fra GH:
WHY? WE ARE NOT AT WAR!!!!!!!!!!!!!
Og det er jo korrekt! Hvorfor! Vi er jo ikke i krig. Vi dyrker vores interesse, vores passion for den islandske hest! Så hvorfor så udsætte den for div. former for pinsler for at den skal spjætte mere i sin smerte? Tænk! Hesten kan ikke pibe! Den kan ikke græde! Den har intet andet sprog end sin mimik. Hesten er et meget følsomt dyr. Det burde vi også være; følsomme i vores omgang med den!
Det første skridt på vejen til løsgjorthed, bæring og præstation på et højt niveau er, at hesten kan tygge. Så hvorfor alle de der meget stramme næseremme vi ser ude på banerne?
( Sæt mindst 2 tykke pølsefingre ind over næseryggen mellem rem og knogle- ikke ude i siden.)
Iflg. GH er det mest ”humane” bid, et bid som fordeler sit tryk på tungen. Et bid med tungfrihed vil sætte et voldsomt koncentreret tryk ned på hesten tynde væv lige der, hvor er der kun er knogle under. Det er meget ømfindtligt. Tungen er trods alt en tyk muskel.
GH pointerer vigtigheden af rytterens opstilling og sæde. Det er her det hele begynder. Det er rytterens opgave at arbejde med sit sæde og sin opstilling hele livet. Det er en livslang proces.
Lægges sadlen bag ved ribbenene ved brystkassen; om på lænden (det svageste sted), vil hesten højst sandsynlig korte sig bagtil enten på begge bagben eller det ene.
Godt horsemanship og uddannelsen til et dygtigt heste-menneske starter i stalden.
GH er dyrlæge og hans foredrag indeholdt en masse plancher med hestens anatomi. Hvorledes hænger hesten sammen? Det var meget faglighed. Lidt for omfattende til, at komme ind på her i detaljer. Men hestens muskler hænger sammen, som var de en bold. Når hestens hoved går ned, som når den står og græsser, så har halsens muskler effekt på musklerne i ryggen og om til bagparten. Og modsat, hvis hovedet går op visa versa! Derfor vil hestens samling og rejsning altid være relativ, idet heste aldrig vil kunne rejses og/samles mere end ryggen kan bære!
Man skal altid huske at arbejde med hestens afskub og udvikle dette. Hermed hestens frembydning. Frem-adridning er et ”Must”!
Man skal skabe en balance ikke en form! Form ikke!
Det hedder: hesten skal søge ud til biddet. Biddet skal ikke komme til hesten!
Trænings skalaen:
1. ( Første skridt: tillid)- Rytme, løsgjorthed, kontakt.
2. ( Andet skridt: udvikling af frembydning, kraft)-afskub.
3. (Udvikler)- Ligeudretning og samling.
NB! Kontakt er kun muligt, hvis hesten lader sine bevægelser køre igennem hele kroppen. Herved kommer ”søgningen” til biddet af sig selv. Biddet bæres af den afslappede mund og kæbe.
Hvis du vil læse mere om GH kan du gå ind på nettet www.xenophon-classical-riding.org
Eller anskaffe dig bogen: Tug of War: Classical versus ”modern” dressage. Dr. Gerd Heuschmann.
GH henviste ofte til: Gustav Steinbrecht. Her kan jeg anbefale bogen The Gymnasium of the horse.
I år 2011 vil de nye guidelines være født på ny og vi kan alle sammen glæde os til at de ser dagens lys!
Indtil da: Rid pænt og pas godt på jer selv og jeres heste!
KH
Karin Hassing.
Tilbage til artikler
|
|
|
