Boganmeldelse af Anke Rüsbüldt's bog om sommereksem

Boganmeldelse
Af Karin Hassing.

Bogen får:
5 stjerner ud af 6

Sommereksem - Forebyggelse-forståelse-behandling

Anke Rüsbüldt, Cadmos Ridebøger, Turbine
79 sider tekst og farvebilleder
Faglig konsulent Dyrlæge Emil Olsen.

Bogen kan bestilles på email: bog@oxygen.dk og koster ca. 179,00 kr. Der findes andre nyttige bøger i samme serie fx . ”Dressurøvelser i terrænet”. Også ”Afspænding af din hest” kan specielt fremhæves. Der gives muligvis stadig rabat ved køb af tre bøger.

Vidste du
  • at hvis din hest klør sig, så behøver det ikke være sommereksem? Det kan være stofskifteproblemer eller hormonelle forstyrrelser. Nogle hopper klør sig over hele kroppen i forbindelse med brunst eller drægtighed. Eller hesten kan være allergisk over for lagermider eller husstøvmider. Eller hesten kan have en svampeinfektion osv . . .
  • at tykke heste kan have mangelsygdomme? Hvis din hest er tyk kan overvægten skade din hests stofskifte og dermed gøre huden mere overfølsom. Mangelsygdomme kan skade hestens immunforsvar og dermed gøre den mere modtagelig over for allergi over for mitter. Der er derfor fornuft i give hesten en helbredsundersøgelse hos en dyrlæge.
  • at kosten spiller en vigtig rolle i forhold til sommereksem?
  • at mangel på motion ikke gavner en hest med sommereksem?
  • at der også er mitter om natten? Det sikreste tidspunkt at sætte hesten ud er fra kl. 10 til kl. 13 af hensyn til mitterne!
  • at hestens gødning tiltrækker mitterne?
  • at 75 milliliter hørfrøolie 2 gange dagligt i foderet kan hjælpe din hest?
  • at man ikke må fodre med hvidløg hele året?
  • osv . . . .
Anke Rüsbüldt er dyrlæge i Tyskland, og hun har samlet alle de af hende kendte data om sommereksem. Årsager, immunologi, diagnostiske prøver og tests, symptomer, kost, behandlingsmuligheder; her gennemgås bla. en hel del af de midler mod sommereksem, som er på markedet, for deres virkning eller mangel på samme. Der er stadig ikke nogen helbredelse for sommereksem. Men man kan hjælpe hesten til at få et så godt liv som muligt trods eksemen, hvis man er omhyggelig med at passe den. For Anke Rusbüldt har det, som hun siger i sit forord til bogen, været vigtigt at skille diverse skrøner fra sandhed om sommereksem.

God fornøjelse.



Tilbage til artikler
All Rights Reserved Karin Hassing 2006-2008©