|
|
Hvorledes kan man forbedre sig som rytter? (del 1)
Hvorledes kan man forbedre sig som rytter?
(Ud over at tage almindelig rideundervisning, naturligvis).
Hvordan forbliver man en god rytter op i alderen?
Jeg læste en gang i et Eidfaxi at man topper som rytter, når man er 32 år gammel.
For mange af os, som startede med at ride islandske heste da DI`s vugge stadig vippede i 60`erne og 70`erne, er det jo ganske længe siden vi var i den alder.
Inden man fylder 60 har man tabt 50% af sin muskelmasse i forhold til man var 20 år, hvis man ikke har gjort noget for at bibeholde den. Der skal altså noget ekstra til for at bibeholde muskelstyrken. Selv om man ikke er over de 32 er det vigtigt at få grundlagt en god muskelmasse allerede tidligt i livet, samt vedligeholde den hele livet. Og desværre rytter venner, som jo er læserne af dette blad. Nu kommer vi til de grimme fakta.
Ridning er ikke nok til at opfylde kravet til det at være en god rytter og til at opretholde muskelmassen. Desværre!
Alle former for ensidig motion er ikke videre helse bringende i længden. Det bliver som at stå ved et samlebånd. Man slider i stedet for at opbygge.
Det er min erfaring, at man bliver meget stiv af at ride pga. af de meget små bevægelser man gør hele tiden, imens man sidder og holder sig oprejst på hesten. Man kommer aldrig ud i nogen yderstillinger. Hestens bevægelser kan dog godt give én en følelse af at man løser op i fx lænden.
Jeg vil dog holde fast i at:
Ridning er en dejlig motionsform, fordi den giver os frisk luft, samvær med andre mennesker, samvær med hesten som jo er et helt fantastisk dyr. Ridning giver en god balance og et godt muskelkorset og oftest en forbedret holdning, hvis man er bevidst om sin holdning til hest; hvorledes man sidder korrekt og forbedrer den (noget som faktisk bedst gøres på jorden inden vi rider. Fordi det er alt for vanskeligt at rette sin holdning alt imens man rider. Man skal arbejde med sin holdning først ”på jorden” og dernæst i sadlen!
For at fungere optimalt som rytter har vi brug for:
1.Pulstræning,
2.Styrketræning,
3.Smidighedstræning,
4.Vejrtrækningsøvelser,
5.Bækkenbundsøvelser,
6.Balanceøvelser
i variation.
Mit bud hertil kunne være:
Cykling/løb/stavgang min. en halv time dgl. Min. 4 gange ugl.
Pilates med bold eller på gulv. En halv time 3 gange om ugen.
Let yoga og meditation. Gerne lidt hver morgen. Meditation måske en til flere gange dgl.
I variation og efter behov.
Man kan naturligvis ikke starte med det hele på én gang. Men du kunne finde ud af i første omgang hvad der er dine svageste punkter og begynde at arbejde med dem.
Hvis du er meget stiv i kroppen kunne du begynde med lidt yoga her til vintersæsonen. Dette kunne evt. kombineres med lidt pilates på bold, som er rimelig nemt at gå til. Når man har lært nogle grundøvelser kan man evt. fortsætte på egen hånd.
Hvorledes er din kondition?
For at give dig en fornemmelse af hvor lidt ridning bidrager til pulstræningen kan jeg fortælle dig om følgende små sjove observationer jeg har gjort mig.
I løbet af en dag havde jeg sat et puls ur til kroppen.
Min hvilepuls er ca. 70. Hvis jeg samtaler, spiser kage og drikker kaffe er pulsen 80. Når jeg børster hesten er den 100. I skridt falder den til 90 i tölt er den kun på 95. Så du kan nok se at ridning ikke bidrager meget til pulstræningen hvis du overvejende tölter. I trav og let-ridning begynder der dog at ske noget, for der er pulsen 120, det som svarer til at man cykler behageligt ud af en lige landevej. I galop rykker det for der ryger pulsen op på 135. Min puls må helst ikke komme op over 140. Det vil være for belastende. Men man galopperer jo sjældent mere end et par minutter af gangen. Hvis man kun rider én hest om dagen vil det slet ikke kunne bidrage til tilstrækkelig mængde pulstræning. Derfor vil det være godt at cykle lidt hver dag og køre pulsen mellem 120- 140 eller det som passer til dig. Se evt. skema nedenfor eller spørg din fysioterapeut eller træner i et fitnesscenter.
De 6 ovenfor anførte punkter uddybes i næste artikel.
Tilbage til artikler
|
|
|
